Velkommen ind på vores hjemmeside, hvor du vil kunne få et
indtryk af, hvordan Fasterholt Skole og daginstitutionen DII "Tusindfryd" har
indrettet sig på at samarbejde, således det kan blive et gode for børn, forældre
og medarbejdere.


Fasterholt Skole, der er kommunens mindste skole,
ligger i den sydligste ende af Herning Kommune. Skolen har 38 elever fra
børnehaveklassen - 6. klasse. Disse elever er fordelt på fire samlæste klasser,
som er børnehaveklassen, 1. - 2. klasse, 3. - 4. klasse og 5. - 6. klasse. Efter
6. klasse overflyttes eleverne til Kølkær Skole.
Skolen er en del af "Den fælles Institution i
Fasterholt", der ud over skolen består af børnehave og fritidsdel. Begrundelsen
for dannelsen af den fælles institution var et ønske fra forældrene om et
tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere omkring børnene, der for de
flestes vedkommende var engageret både i skole og fritidsdel.
Samarbejdet i "Den fælles Institution i Fasterholt"
udmønter sig i en fælles bestyrelse, der er sammensat af forældre fra
børnehavedelen og skoledelen. Desuden har vi fælles personalemøder, hvor
samarbejdet omkring fælles aktiviteter og pædagogiske tiltag foregår.
Målet for den fælles institution i
Fasterholt er at være et godt være- og lærested for børn. Vi ønsker i et
forpligtende samarbejde med forældrene at arbejde for, at børnenes dagligdag
foregår i et positivt lege- og undervisningsmiljø, hvor der skabes de bedst
mulige rammer for:
helhed og tryghed
tilegnelse af kundskaber,
færdigheder, forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer
virkelyst og fordybelse
oplevelse og udvikling af
fantasi og livsduelighed
at børnene får gode og solide
kundskaber og færdigheder og kundskaber på såvel boglige som kreative
områder
styrkelse af menneskelige
egenskaber som social forståelse og hensyntagen, fællesskabsfølelse og
samarbejdsevne.
udvikling af børnenes
erkendelse af virkeligheden, så de bliver i stand til at handle
ansvarligt og i gensidig respekt for andre mennesker.
opøvelse af børnenes lytte- og
formuleringsevne, så de bliver i stand til at udtrykke egne holdninger
og følelser.
styrkelse af børnenes selvtillid og selvværdsfølelse,
samt erkendelse af egne behov og muligheder, så de udvikler ansvarlighed for sig
selv og egne handlinger og opnår størst mulig indflydelse på deres eget liv.